Slip for influenza med 3 gode råd! February 05 2015

Det er influenzatid - igen! Og det betyder, at vi render og smitter hinanden med virus i det offentlige rum, hvis vi ikke tænker os om. Offentlige transportmidler er oplagte steder, at få virus og bakterier på hænderne. Har dine medpassagerer virus på hænderne, og rør de ved døre, stopknapper eller andet i metro, tog eller bus, kan du være ret sikker på, at du selv får virus på hænderne, når du rører ved de samme ting.

Mange virus kan overleve i dagevis på en overflade, og virus spredes lynhurtigt. Vil du undgå, at det er lige præcis dig, der efter en tur gennem byen tager virus med hjem til resten af familien - så skal du huske de gyldne regler om håndvask og håndsprit: Vask hænder før du tager hjemmefra og efter du kommer hjem igen. Brug håndsprit hver gang du forlader metro, bus og tog (og supermarkeder og andre forretninger, hvor du rører ved indkøbsvogne eller indkøbskurve)

Sådan vasker du hænder korrekt

  1. Brug sæbe
  2. Fjern fingerringe og armbåndsur
  3. Tør hænderne i et tørt og rent håndklæde

Sådan bruger du håndsprit korrekt

  1. Brug et par milliliter ad gangen
  2. Fordel håndspritten på håndflader, håndrygge og fingre
  3. Gnub indtil hænderne er tørre
Følger du disse råd, er der gode chancer for, at du slipper sygdomsfrit gennem denne vinter!